I forbindelse med EU´s Persondataforordning, også kendt som GDPR, som træder i kraft den 25.maj 2018...
Jeg overholder de nye lovkrav, i forbindelse med sikkerhed, behandling og opbevaring af dine persondata hos Privat Pasningsordning
Bogense.
Kort fortalt, så er jeg forpligtet til at informere om følgende:
Som forælder hos Privat Pasningsordning Bogense, kan du når som helst få oplyst og vist, hvilke oplysninger jeg
har lagret på dig og dit barn.
Som udgangspunkt er det relevante, og nødvendige personoplysninger at have ved kontrakt
indgåelsen, under pasningsforløbet, men også efter kontraktophør.
Jeg har tavshedspligt, og må ikke uberettiget udlevere oplysninger.
Jeg videregiver kun oplysninger i det omfang jeg er forpligtet til ifølge lovgivningen, når jeg får forældres samtykke til det, eller det er legitimt
iht. Interesseafvejning, samt til advokater som repræsenterer mig ved evt. kontraktbrud, løninddrivelse og inkasso.
Persondata/oplysninger opbevares på aflåst kontor.
Der er fastlagte retningslinjer, i forhold til opbevaringspligt
og dokumentation.
I forhold til A-kasse lovgivning, ved ledighed og SKAT er jeg forpligtet til at fremvise relevant løn og beskæftigelsesdokumentation.
Grundreglen er at samtlige lønkvitteringer og tilskudskontrakter, forbliver
opbevaret i 5 år efter kontraktophør, og det er udelukkende ift. Dokumentation ved evt. ledighed, eller over for SKAT.
Efter 5 fulde år, vil alle akter blive makuleret.
Ligeledes vil jeg have sms/ e-mail korrespondancer lagret
på min mobil og computer, dette bliver engang i mellem ryddet op i, når det ikke er relevant at have det liggende.
Billeder af barn fra pasningstiden er for mit vedkommende kære minder, og har ligeledes stor og god markedsføring/reklameværdi
for mig som Privat Pasningsordning, indehaver af Privat Pasningsordning Bogense, samt et godt udgangspunkt for kommende og nye forældre.
Billeder vil af ovenstående årsager forblive på Privat Pasningsordning Bogense Facebook
side, samt hjemmeside, efter kontraktophør.
Ligeledes vil alle børn, når de stopper få udleveret "barnets bog" en mappe med billeder af tiden hos Privat Pasningsordning Bogense med deres kammerater.
Forældre kan
dog ved kontraktindgåelsen frabede sig billeder af barn på Privat Pasningsordning Bogense Facebook side og hjemmeside efter opstart, og det vil i så fald blive respekteret, ligeledes kan de også frabede sig at få taget billeder
i dagplejen af deres barn og derved, vil de ikke komme på billeder i de andre børns mapper heller, men det betyder også at barnet ikke selv får en mappe med billeder i.